Et sikkert hjem

Vi giver dig tips til at sikre hjemmet

Et sikkert hjem

Vi giver dig tips til at sikre hjemmet

Hjemmet

De forskellige batterityper

Kig dig omkring. Lige nu er du garanteret omgivet af elektroniske produkter, som kræver batterier for at virke. Telefoner, bærbare computere, fjernbetjeninger, power banks og røgalarmer. Hvis du bevæger dig ud ad døren, vil du også støde på en bred skare af batteridrevne ting. På vej ud vil du sikkert støde på en batteridreven dørklokke, og ude i din carport vil du måske støde på en elbil. Pointen er, at din hverdag er fyldt med batteridrevne ting. I den følgende artikel vil du blive klogere på, de forskellige batterityper.

De forskellige batterityper

Indenfor batterier findes der to overordnede batterityper, nemlig primære batterier, som er engangsbatterier, som ikke kan genoplades, og sekundære batterier, som er genopladelige batterier, som f.eks. det batteri du har i din smartphone eller i din bærbare pc. Find batterier her.

Blandt primære batterier findes bl.a. husholdningsbatterier, som er de batterier man kender fra radioer, lommelygter, legetøj med videre. Indenfor husholdningsbatterier er det alkaliske batteri det mest almindelige og hyppigst brugte. Det alkaliske batteri er kendetegnet ved at have en høj strømmodstand og energitæthed, og ved at have en lang levetid, hvis det bruges jævnt i apparater, der ikke bruger alt for meget strøm.

Indenfor primære batterier findes foruden alkaliske batterier også brunstensbatterier, knapcellebatterier, lithiumbatterier, sølv-oxid batterier og kviksølv-oxid batterier.

Blandt sekundære batterier findes primært meget kraftige batterier, som egner sig til at forsyne meget krævende apparater, f.eks. smartphones, boremaskiner, bærbare pc’er, elcykler m.fl. I den overordnede hovedgruppe sekundære batterier er Lithium-Ion, som også er det nyeste skud på stammen, det hyppigst anvendte i nye elektroniske apparater, som dem nævnt foroven. Lithium-Ion batterier har den fordel, at de sammenlignet med andre batterier indenfor samme hovedgruppe har en meget høj energitæthed, og at de derfor er velegnede til at levere strøm til f.eks. telefoner og computere, hvor lav vægt og høj kapacitet har en stor betydning.

Skriv et svar