Et sikkert hjem

Vi giver dig tips til at sikre hjemmet

Et sikkert hjem

Vi giver dig tips til at sikre hjemmet

Familien

 Er din teenager kommet i dårligt selskab?

Som forælder kan det være meget svært at forlige sig med, at ens teenagebørn begynder at få deres eget liv. Det er ofte i disse år, at børnene begynder at prøve nye ting af, og de har ikke altid overblik over konsekvenserne af deres handlinger. Derfor kan det være svært at forholde sig i ro, når den unge er til fest, mødes med nye venner eller på anden måde begiver sig ud på ukendt territorium.

Hvis du er bange for, at dit teenagebarn er kommet i dårligt selskab eller er ved at få nogle dårlige venner, skal du læse med her. For et sikkert hjem er ikke kun de fysiske rammer, men også de mennesker der befinder sig i det.

Skab en tryg base

Det kan være meget svært for teenagere at dele deres tanker med voksne, og det er helt naturligt. Det værste, du kan gøre, er at presse på og tvinge dit barn til at tale med dig. Det vil nemlig ofte have den helt modsatte effekt, og det kan også betyde, at de ikke tør komme til dig, når de faktisk har brug for det.

Derfor er det vigtigt, at du skaber en tryg base, hvor dine børn kan dele deres tanker. Det er i orden at spørge ind til ting, men du skal være god til at læse dem og vurdere, hvornår du skal holde lidt tilbage.

Vær ikke mistroisk

Mange teenageforældre har svært ved at stole helt på deres børn, og nogle insisterer på at overvåge børnene. Efter at det er blevet muligt at købe hashtests og lignende på nettet, er der også mange forældre, der i hemmelighed tester børnene for stoffer. Det er meget sjældent en god idé, og du skal have en meget god grund til at gøre det.

Hvis du virkelig insisterer på at teste dine børn med en hashtest, skal du holde det helt for dig selv. Hvis testen er positiv, kan du stille og roligt spørge barnet ind til, om der er stoffer og alkohol i deres omgangskreds. På den måde kan de selv fortælle om det, og du får et bedre indtryk af problemets omfang. Men husk på, at hash kan være i kroppen i mange dage, så hvis du kun har én positiv test, er det ikke verdens undergang. Det er meget normalt, at unge eksperimenterer, men tag en forsigtig snak om konsekvenserne for en sikkerheds skyld.

Hvis du flere gange opdager, at dit barn har røget hash eller taget stoffer, skal du hurtigst muligt søge professionel hjælp, så I ikke ender i en tilspidset konflikt, som kun gør ondt værre.

Skriv et svar