Pas på på trampolinen
Trampoliner er sjove, og det er noget af det, der er allerflest danskere der investerer i til haven. Det er sjov for hele familien og så er det ikke mindst god motion for både voksne og børn ligesom det også styrker motorikken hos de mindst at hoppe rundt. Der er med andre ord mange gode grunde til at investere i en trampolin (du kan finde et stort udvalg via dette link).
De fleste ulykker sker i haven
Samtidig er trampoliner i de danske haver dog også en af de absolut største syndere, når det kommer til ulykker i hjemmet. Forrige år var der eksempelvis tæt på 8000 børn der måtte en tur på skadestuen som følge af en trampolinulykke. Det er især i aldersgruppen 5 til 9 år, at der sker mange ulykker. Børn i den alder er ofte ikke specielt bevidste om, hvor galt man kan komme af sted og hopper derfor frygtløst rundt. I godt hver fjerde tilfælde resulterer det i knoglebrud, hvilket naturligvis hurtigt kan ødelægge en sommer.
Det er sjældent trampolinerne der er skyld i ulykkerne, hvis man da ellers køber en der lever op til de krav der findes. De fleste ulykker sker fordi børnene ramler sammen på trampolinen, eller at sikkerhedsnettet ikke er på, og de falder ud over kanten.
Hvis man vil sørge for så sikker leg som muligt, er derfor en række råd man bør følge, hvis man gerne vil undgå ulykker.
Det er Børneulykkesfonden (læs mere her), der gennem kampagnen “Hop med hovedet” for år tilbage kom med følgende sikkerhedsråd omkring brug af trampoliner.
1. Hop altid én ad gangen
2. Brug sikkerhedsnettet
3. Slå aldrig saltomortaler
4. Børn under seks år skal have en voksen med ved trampolinen
5. Husk jævnligt at give trampolinen et sikkerhedstjek
Følger man disse råd og sørger for at børnene forstår alvoren i det, er der en god sandsynlighed for at trampolinen vil være sommerens helt store sjove omdrejningspunkt helt uden ulykker.